Artikler og læserbreve

13-06-2017

Et tanke-
eksperiment

- 1,22 mill.kr i "støtte" pr. person

Tillykke til FC-Helsingør med det gode resultat i Viborg.

Godt gået. Med fællesskab og indsats kommer man langt - også på grønsværen.

Nu inden at Helsingør går i selvsving med yderligere udbygning af allerede planlagt 1. divisions stadion til 58 mil. kr. og dernæst udbygning til superliga stadion med yderligere 40-50 mil. kr. + VIP lounge til 12 mill.kr, altså i alt omkring 122 mil. kr., bør hesten lige klappes et par gange.

Lad os gøre et tankeeksperiment: Lad os antage at, en FC-Helsingør trup på 20-25 spillere + trænere, fysioterapeuter etc. samlet bliver en trup på 100 mennesker. Disse personer vil hver især så "modtage", blive støttet med 1,22 mill.kr. skatteborgerkroner over en lang årrække.

Budgetforhandlinger er så småt i gang. Borgmesteren har allerede været ude og tale om skattelettelser. Er det en forsvarlig konservativ/byråds udmelding? Jeg vil mene nej, da vi forvejen har en service-, socialsektor, ældre- og skoleområde, som i den grad er skåret ind til benet og står endnu engang over for nedskæringer.

Er der én eller flere byrådspolitikere, der har overblik over et samlet anlægsbudget, regnskab for bl.a. de fremtidige årlige drift udgifter, Helsingør kommune vil få eller binder sig til, ud over den og de kommende anlægsinvesteringer i nyt Stadion og FC-Helsingør. Hvilke indtægter forventer kommunen ud over brandet Helsingør? Disse tal ser vi gerne på bordet. Jeg er velvidende om at dette skal ses over en lang årrække, men midlerne bliver trodsalt bundet.

Nogle vil sikkert sige, påstå, at sådan kan man ikke stille tingene op. Men hvorfor ikke?

Vi har en fælles kommunal husholdningspung, kommende budgetforhandlinger, så det er vel på sin plads og nødvendigt at gøre sig disse tanker. Vi kan jo ikke blindt støtte et anlægsprojekt med ca. 122 mill. kr. og følgende driftsomkostninger vel vidende, at det vil gå ud over noget andet, andre områder.

Anders Wilsbech
SF-Helsingør, byrådskandidat

15-05-2017

Kontrol og mistillid
- ikke skudt ”hus forbi”

I maj nummer af ”hus forbi” er der omtale af Helsingørs kommunes behandling af vores hjemløse. Ikke rosende ord om Helsingør kommune desværre.

”hus forbi” er talerøret for de hjemsløse i Danmark som har et læsertal på mere 550.000.

Kommunen var i 2015 i den offentlige presse grundet at de havde indført ”Bon-gate” som gik ud på at de hjemsløse skulle aflevere kvitteringer som dokumentation for hvor de boede. Så kære læser, husk at gem din bon så du kan dokumentere hvor du bor – hvad siger du til det … Fortsat skal de hjemløse dokumentere hvor de sover nat efter nat. - er vi tilbage til tiden ”manden på risten”

Formand for Socialudvalget Ib Kirkegård oplyser i artiklen at kommunens budget til hjemsløse og udsatte er lidt over 7 mil kr. Heraf går 2,6 mil kr. til det kommunale værested Klubben og tilskud til Stubben, drevet af Kirkens Korshær, Pensionatet i Hornbæk og nødovernatninger hos Frelsens Hær. Hos disse organisationer mødes de hjemsløse med gensidig respekt og tillid og ansvar, som fremadrettet støtter den udsatte.

Her i kommunen har vi ved sidste optælling omkring 75 hjemløse. Et tal der desværre ikke bliver mindre grundet den nye reducerede kontanthjælp og 225 timers arbejdsregel. Sidstnævnte en opgave for Jobcentret. Der skaber et yderligere pres, nu også fra unge som af en eller anden grund er kommet skævt ind i deres voksenalder, blevet psykisk syg før de er kommet i gang.     

Ser vi overordnet på alle de udsatte borgere her i kommunen incl. de 75 hjemløse, hvor vi samlet bruger 7 mil kr. på området. Det er selvfølgelig mange penge. Står disse i relation på området, når kommunen kan spendere 57 mil. til nyt stadion og dertil deponerer, støtte ekstra med 12 mil kr. til en VIP lounge på toppen af det nye stadion. En udsat eller hjemløs har ikke engang råd til en fodboldbillet til en 1. divisions kamp.

Brug fx de 12 mil kr. til nogle billige boliger på Petersborg grunden, men det er måske ikke fint nok til område. Nu skal vi, kommunen ikke begå tidligere samme fejl ved at ”bunke” udsatte sammen da vi ved historisk, at det kommer til at skabe en dårlig integration, start på at deltage i samfundet på lige vilkår med andre borgere.

Kommunen har henvisningsret til 25% af de almennyttige boliger. Disse dyre lejligheder
foreslås ”opdelt” til mindre enheder og lejes ud separat. Umiddelbart lyder det fornuftigt – men mange af de udsatte har og vil have svært ved at bo tæt. Det kan udvikle sig til yderligere sociale- eller sygdomsforløb.

Der er ingen nemme løsninger. SF er løsningsorienteret, og hvis også der fra kommunens administrative-, sagsbehandling-, jobcenter side og virksomhederne har tillid til borgeren, og ikke agerer i kassetænkning, egen interesse kommer vi ikke videre. Der skal løftet i fælleskab – det kommer vi længst med.

Der investeres i et ny Stadion (en virksomhed), skattelettelser etc. i den tro at det vil skabe vækst, værdi for samfundet. Jeg tror desværre at resultatet bliver at de bedre social stillede ikke vil begynde at købe ”hus forbi” af den grund. Hvorfor skal der ikke investeres i de borgere som samfundet jo mere og mere kobler ud på et sidespor.

Nye boliger i kommunen under mantraet ”fortætning, 800 ny familier” - må vi snart have nået med alt det der er i gang. Men hvor er de billige boliger i disse nye områder? – nej dem er der jo ikke penge i. Investeres der også planmæssigt i billige boliger, vil det på længere sigt give resultater, værdi for en velfungerende Helsingør Kommune.

Det kræver forståelse, politisk vilje og ansvar og den tager SF op.

Anders Wilsbech, byrådskandidat
SF-Helsingør

 Altinget.dk - 24 februar 2016

DEBAT: Selvom kvindelige hjemløse fylder i statistikkerne, gør de sjældent brug af de kommunale tilbud. Det bekymre Bente Borg Donkin (SF), byrådsmedlem i Helsingør Kommune.

Af Bente Borg Donkin (SF)
Byrådsmedlem, Helsingør Kommune

SFI afrapporterer hvert andet år udviklingen på hjemløseområdet. Antallet af hjemløse er støt stigende, og i kølvandet på rapporterne iværksættes mange gode, velmenende initiativer til at imødegå de store menneskelige konsekvenser af hjemløshed.

I Helsingør Kommune (62.000 borgere), hvor jeg kommer fra, havde vi i 2009 35 hjemløse, i 2011 43 hjemløse, i 2013 53 hjemløse, og i 2015-tællingen er vi oppe på 71. Vi har i samme periode nedsat et Udsatteråd under Socialudvalget for at give synlighed og dialog med aktører på udsatteområdet.

Er kurven knækket?
Der er oprettet et lokalt tilgængeligt herberg med 10 pladser, som i 2016 er udvidet med yderligere 4 pladser. Vi har et værested, ”Klubben”, som dagligt giver støtte til praktiske gøremål efter Servicelovens § 79. Der gives årligt tilskud til oprettelse af lokale varmestuer. Der er i sidste budgetaftale opnormeret med tilbud om socialrådgivning på herberget. Kommunen samarbejder med boligselskaberne og iværksætter opsøgende indsats for at forebygge boligudsættelser.


Citat:
"De hjemløse kvinder er synlige i statistikkerne (hvor de udgør 22 pct. af alle hjemløse), men usynlige i gadebilledet og i vore tilbud."
Bente Borg Donkin (SF) Byrådsmedlem, Helsingør Kommune

I kommunen samarbejdes med to private aktører; Kirkens Korshær med varmestue for 225 brugere og dagligt hjem for 11 mennesker og Frelsens Hær med natvarmestue fra kl. 21 til kl. 8 og ugentlige madtilbud.

Men virker initiativerne? Tilsyneladende ikke overbevisende, hvis man kun kikker på de rå tal. Selvom vi har mange tilbud til dem, der allerede er hjemløse, så er det jo ikke lykkedes os at knække kurven. Antallet af hjemløse stiger år for år, og mønsteret er det samme i andre større provinsbyer.

Særligt hensyn til kvinder
Og når vi ser, hvem der benytter ovenstående tilbud, så er det påfaldende, at hjemløse mænd dominerer billedet, og at kvinderne er næsten fraværende. De hjemløse kvinder er synlige i statistikkerne (hvor de udgør 22 pct. af alle hjemløse), men usynlige i gadebilledet og i vore tilbud.

Vi kan kun gisne om, hvor de forsvinder hen. Der kommer kun få kvinder på vores herberg, og de finder åbenbart andre overnatningsmuligheder hos familie, venner eller andre steder, hvor de i værste fald kan være udsat for vold og overgreb. Måske trækker storbyen København, hvor det er muligt at gemme sig i vrimlen.

Den sociale skam kan føles større i en lille provinsby. I Helsingør har vi ikke (endnu) tilbud der kan målrettes særlige grupper, som f.eks København har succes med. Her kigges med misundelse på initiativer som Cafe Klare.

Her kan kvinder ud over akut ly og overnatning, få rådgivning og vejledning til at få igangsat en social handleplan tidligt i deres hjemløseliv. Der er brug for en ”fast track” tilgang til støtte i vores borgerservice, inden hjemløselivet sætter sine voldsomme spor. Vi skal have skabt et samarbejde hvor hjemløse kvinders særlige fysiske og sociale behov bliver anerkendt og imødegået.

Alle hjemløse fortjener at blive set som mennesker i nød. Men min påstand er, at kvinder er ekstra udsat. De har anderledes hygiejnebehov, rammes hårdere af kulde, påvirkes voldsommere af misbrug og kroniske sygdomme og psykiske lidelser, hvilket bekræftes i sundhedsstatistikker. Det skønnes at der årligt på landsplan kommer 13–15.000 nye hjemløse hvert år. Måske skal vi for at behandle hjemløse lige, gøre noget forskelligt for dem.

16. juli 2015 - HD
Socialudvalget opfylder ikke Helsingør kommunes forpligtelser overfor borgere med behov for genoptræning.

På seneste socialudvalgsmøde den 8. juni 2015, fik udvalget en orientering om, at Helsingør Rehabiliterings- og Træningscenter (Poppelgården) ikke overholder de aftalte max. ventetider på genoptræning.

Alle borgere med behov for postoperativ genoptræning, bør selvfølgelig tilbydes genoptræning så hurtigt som muligt, men især for ældre svækkede borgere med lårbensbrud kan det kan det have endog meget alvorlige konsekvenser at vente med igangsættelse af rette genoptræning. Hurtig mobilisering efter operationen øger indgrebets succes, og ligeså væsentligt, så mindsker det risikoen for at dø af tilstødende komplikationer. På vegne af SF forespurgte jeg derfor specifikt til hvordan situationen ser ud for ældre hofteopererede borgere, og man lovede at undersøge dette.

Da jeg ikke hørte yderligere fulgte jeg op på sagen i en mail til udvalgsformand Ib Kirkegård 28. juni, og forespurgte til hvilke forholdsregler man har truffet for at imødegå ventetiden.

Jeg fik følgende svar fra Centerchef Helene Rasmussen.:

”Ventetiderne for hoftepatienter er desværre stadig ikke synderligt for nedadgående, da vi er gået ind i ferieafviklingsperioden.

Personalet på Helsingør Rehabiliterings- og Træningscenter er meget opmærksomme på udfordringerne med de lange ventetider. De laver en individuel vurdering af hver eneste borger og sætter dem forrest i køen, som har sværest ved at vente. Ældre med hoftebrud bliver vurderet på samme måde”.

Det vil sige at ansvaret er lagt på medarbejderne, som må prioritere de knappe ressourcer mellem de forskellige borgere med lægefagligt krav på genoptræning. Der er, som jeg forstår det, ikke taget politisk ansvar for at opfylde de politisk aftalte servicestandarder for genoptræning. Det er bare ikke godt nok.

Helsingør kommune skal, som ansvarlige for rehabiliteringstilbud, sikre en hurtig og professionel genoptræning til vores borgere som lever op til de gældende standarder på området.

Den professionelle genoptræning sørger de dygtige medarbejdere for på Helsingør Rehabiliterings- og Træningscenter, men ressourcerne til normering af terapeuter og overholdelse af forsvarlige ventetider er et politisk ansvar.

SF stiller krav om at Ib Kirkegård som udvalgsformand tager ansvar for at opfylde de politisk besluttede servicestandarder på genoptræningsområdet. Det har borgerne naturligvis krav på og hele socialudvalget har politisk ansvar for at finde løsninger på behovet.

Bente Borg Donkin
Byrådsmedlem for SF

16. juli 2015 - HD
Mon byrådet også trives med Ib Kirkegaard på borgmesterkontoret?

Helsingør dagblad bragte 8. juni, under overskriften ’Ib Kirkegaard trives godt på borgmesterkontoret’, et interview med viceborgmester Ib Kirkegaard om hans oplevelser som vikar for Benedikte Kiær.

Det er gennemgående for hele interviewet, at Ib Kirkegaards udtalelser falder med baggrund i hans rolle som viceborgmester. Og dermed forpligter det også til særlig omtanke, idet han udtaler sig som repræsentant for hele byrådet og ikke blot som menig DF politiker.


Derfor må jeg på det skarpeste tage afstand fra Ib Kirkegaards udtalelser om flygtninge som kommer til kommunen: ” Man kan se i Helsingør, hvor utaknemmelige de er, de flygtninge der kommer hertil selvom vi hjælper dem”. ”Og det er den rigeste del af dem, der overhovedet kan finde ud af at betale sig til en flugt til Danmark.”.

Disse udtalelser er i bedste fald udtryk for en dyb uvidenhed og i værste fald en disrespekt for mennesker i nød, og repræsenterer en politisk holdning, som ikke deles af flertallet i Helsingør byråd. Det må derfor være på sin plads at Ib Kirkegaard trækker sine udtalelser tilbage eller alternativt dokumenterer hvor han har sin viden og indsigt fra.

Jeg vil anmode de andre politiske partier både indenfor og udenfor konstitueringen om at tage aktivt afstand fra Ib Kirkegaards udtalelser som viceborgmester. Det er uværdigt for Helsingør byråd at blive slået i hartkorn med så grove udtalelser om flygtninge, som har fået tildelt politisk asyl i Danmark.

SF er ikke med i konstitueringsaftalen omkring valg af borgmester og viceborgmester. Men uanset at jeg kun sjældent deler Benedikte Kiærs politiske synspunkter, så har vi i hende en borgmester, som repræsenterer byrådet og borgerne på ordentlig vis og bærer borgmesterkæden med værdighed.

Det samme kan desværre ikke siges om Ib Kirkegaard. SF trives i hvert fald ikke med Ib Kirkegaard på borgmesterkontoret, hverken som viceborgmester eller (guderne og forhåbentlig også vælgerne forbyde det) som borgmester.

Bente Borg Donkin
Byrådsmedlem for SF

13. Juli 2015 - HD
Ib....det er ikke i orden!
Vores ellers meget gode sommerferiehumør blev godt nok noget ødelagt ved at læse interviewet med Ib Kirkegaard i HD fra 8.juli. Interviewet var lavet i Ibs egenskab af fungerende borgmester i byen, mens Benedikte Kiær har sommerferie. Ib bruger anledningen til at give et velkendt ”DF-spark” til byens flygtninge ved blandt andet at udtale  ”Man kan se i Helsingør, hvor utaknemmelige de er, de flygtninge, der kommer hertil, selvom vi hjælper dem”.
Nu ved vi ikke, hvorfra Ib har sine oplysninger – men vi regner da med, at han vil berige os med, hvor han har sin viden fra. Vi er også ret nysgerrige på, hvad Ib mener med taknemmelighed – og hvad de skal gøre for, at Ib bliver tilfreds? Vi kan kun sige, at vi jævnligt omgås mennesker, der er flygtet fra krig og nød, men at vil aldrig er stødt ind i Ib Kirkegaard i disse sammenhænge. Vi har aldrig oplevet nogle at vores flygtninge været utaknemmelige – tværtimod oplever vi mennesker, som udtrykker taknemmelighed og glæde over bare at blive mødt med venlighed og imødekommenhed. Mennesker der forsøger at lære vores samfund at kende, og bidrage med det de overhovedet kan.
Vi er fuldstændig på det rene med, at vi ikke får rykket hverken Ibs eller DF `s  holdninger – men Ibs udtalelser ( som borgmestervikar)  skal ikke have lov at stå uimodsagt.

Med venlig hilsen
Jørgen Skou og Birgitte Ljunggreen Rasmussen

1. maj – Kampdag eller Bededag?

SF lokalafdeling i Helsingør, holder for første gang ikke vores eget 1. maj arrangement. 1. maj falder som bekendt på en helligdag  lige op til en weekend og den traditionelle fejring af Arbejdernes Internationale Kampdag er kommet i skarp konkurrence med familiesammenkomster og konfirmationer.

Og selv socialister som jeg, kan have børn, der vælger at bekræfte deres kristne tro på denne vigtige dag. Betyder det så, at der ikke er brug for markering af kampen for en bedre tilværelse for os selv og vores børn? Skal de/vi bare sætte vores lid til de højere magter?

Det med de højere magter, skal jeg ikke gøre mig klog på. Men selvom lykken ikke kun er gods eller guld, skal der dog penge på kontoen hver måned. Lige meget hvilken gud man bekender sig til. Og desværre er det stadigvæk nødvendigt at arbejde for anstændige arbejdsmarkedsforhold, og en løn til at leve af. Begrebet ”working poor” er desværre blevet mere udbredt i de senere år.  I Tyskland er det hver 10. tyske lønmodtager, der må leve under fattigdomsgrænsen, selvom han eller hun har et arbejde. En analyse fra Cevea af Jens Steen advarer mod samme tendens i Danmark. En række brancher har svært ved at fastholde de høje organiseringsgrader, som de tidligere har haft. Der er politisk pres på at få sænket lønningerne i nogle erhverv af hensyn til konkurrenceevnen. Det er særligt brancher med lav uddannelses niveau, fx. restaurationsbranchen, rengøring, lastbilchauffører. Men også frisører, renovationsarbejdere og ansatte i kultur- og fritidstilbud mærker presset. Hvis fagforeningerne fortsat svækkes og der er politisk opbakning til liberalisering af arbejdsmarkedet, ja så tager vi farve efter Tyskland. Enkelte borgerlige politikere er varme fortalere for netop denne model.

Så den fortsatte kamp for anstændige lønforhold er ikke kun et skræmmebillede fra fortiden, men bliver formentlig et gennemgående tema i dette års 1. maj taler. Og talen til min 15-årige søns konfirmation skal bla. handle om uddannelse som et vigtigt mål i livet. At uddannelse, udover at lære et fag, giver mulighed for friere valg af hvilke veje livet kan byde på.  Frihed uden et fællesskab med solidaritet er ligegyldigt og tomt. Præsten vil sikkert bruge nogle andre ord, men medmenneskelighed og opmærksomheden på at der er livsværdier som ikke er materialistiske, er vi nok enige om.

Måske burde en af gaverne på konfirmandens bord, side om side med cykel, mobiltelefon, IPad og hvad de unge mennesker nu ønsker sig, være et kommende medlemskab til en fagforening. Det er nok lige tidligt nok, da ungdomsuddannelse og forhåbentligt videreuddannelse skal overstås først (og han ville sikkert også blive lidt skuffet). Men pointen er, at vi skal give erfaringen om fællesskabets magt og muligheder videre til vores unge. Du er ikke kun din egen lykkes smed og vi skal ikke have, at store dele af næste generation slås med løndumpning og nødvendigheden af to job, for at kunne forsørge sig selv og sin familie.

Så støt op om 1. maj værdierne og nyd festdagen i fællesskabet. Næste år vender vi stærkt tilbage med lokalt SF arrangement i Lundegade.

God 1. maj.

Bente Borg Donkin
Byrådsmedlem og Folketingskandidat for SF

17. febriuar 2015 - HD

Husk de kolde næser og behovet for en varm seng.

I sidste øjeblik inden jul, fik vi i Byrådet fundet en løsning på behovet for natherberg i Helsingør.

Frelsens hær præsenterede Byrådet for et forslag med inspiration fra ”de kolde næser” i København, og tilbød fra 15. december aftenåbent i egne lokaler fra kl 21 og mulighed for gratis overnatning med morgenmad.

Flere politikere udtalte, at det var der ikke behov for. Selvom der ved sidste hjemløsetælling blev registeret 52 hjemløse, var opfattelsen, at kun ca. 5 er gadesovere, og at de ville søge mod herberg i Hillerød ved behov. Det har nu vist sig efter en langsom opstart, at mellem 8 – 10 hjemløse har haft behov for natlogi. Flere har endda overraskende nok også søgt aften tilbuddet uden at have behov for natlogi. Medmenneskeligt selskab i de stille aftentimer er der behov for.

Socialforskningsinstitutet (SFI) har i uge 6 for femte gang forsøgt at kortlægge antallet af hjemløse. Lokale myndigheder og sociale tilbud, bliver bedt om at udfylde et spørgeskema for hver hjemløs, de har kontakt til eller kendskab til i løbet af uge 6. Resultatet offentliggøres i august 2015.

Det bliver interessant at se, om den markante stigning fra sidste tælling fortsætter, eller om kurven knækker. Især var stigningen blandt unge mellem 18 og 24 år stor efter sidste tælling i 2013.

Helsingør viste ved sidste tælling en forøgelse på 9 personer.  Desværre er beretninger fra Stubben og Frelsens hær ikke noget der peger på, at antallet skulle være faldende – endnu.

Helsingør kommune har forsøgt at imødegå de multifaktorielle sociale omstændigheder, der ligger bagved ved hjemløsheden, ved at søge nationale puljer til forebyggelses tiltag; en hjemløsestrategi ’Projekt Housing First’ , nye metoder til bostøtte og etableringstilskud til ’skæve boliger’.  Dette skal sammen med andre tilbud om social støtte, gældsrådgivning, boligsocialt samarbejde med boligforeninger, forebygge antallet af hjemløse og løfte ramte borgere ud af hjemløshedens håbløshed.

Gode tiltag, som vi i SF forventer os meget af. Men nye faglige metoder tager tid og etablere. ’Projekt Housing First’ er netop igangsat og kører frem til 2017. De første ’skæve boliger’ forventes at være etableret marts 2016.

Derfor er der stadigvæk behov for at fastholde fokus på udviklingen af hjemløse. Kommer der flere kvinder med i tællingen denne gang? Er det stadigvæk unge mellem 18 og 24 år. Vi kan kun arbejde forbyggende politisk når vi kender tendensen i udviklingen.

SF arrangerer fredag d. 20.02 kl. 16 - 19 et suppekøkken i Hovedvagtstræde udenfor Frelsens hærs lokaler.

Vi har etableret løbende dialog med Kvindecentre, Kirkens Korshær, produktionsskoler og herberg.  Kom og diskuter og giv din holdning til kende. Vi skal lægge politisk pres både lokalpolitisk og i Folketinget på at fastholde fokus på hjemløses behov for et værdigt liv.

Vi må ikke glemme de hjemløse, nu hvor foråret nærmer sig og tilbuddet om natherberg slutter for denne gang. Kom og få en snak med os, lad os sammen vise solidaritet med en gruppe borgere, som hurtigt kan blive glemt i verdens trængsler.

Bente Borg Donkin

29. januar 2015 - HD
Dårlig instruktør

Hvor var det befriende som Jørgen Bodilsen fik sat ord på den ”Iscenesatte ældredebat”, som man kunne opleve på borger debatmødet om ”Fremtidens ældrepleje” tirsdag på Kulturværftet.
Det var effektivt, på nogen måder. Men på andre måder ganske katastrofalt. At lade en person holde over en halv times foredrag (”enetale”, som Jørgen Bodilsen så rammende beskriver det), uden så meget som én eneste supplerende støtte i form af tabeller eller grafer eller andre illustrationer på den store flotte bagvæg, der råbte på at blive brugt. Det er dog topmålet af dårlig kommunikation. Godt gået Borgmester. Man må håbe, at alle de tilstedeværende borgere var gode lyttere og på ingen måde havde brug for støtte i form af visuel støtte undervejs. Og en noget upraktisk opstilling af forplejningen i pausen. Og det var så vigtigt, at vi alle var tilbage fra pausen kl. 17.00, så vi kunne starte præcist, der var jo ikke så meget tid. Vi var tilbage på pladserne, som vi var blevet bedt om, og alligevel kommer ordstyreren først frem til sit bord 4-5 min. efter kl. 17. Hvor f..... var kommunikationsfolkene henne? Eller var de slet ikke blevet invitereret ind i planlægningen? Ja, jeg er irriteret.

Jannik Augsburg, Ulstruphave 9, 3000 Helsingør

19. januar 2015

Styrk det lokale demokrati – gør beslutningsprocesser
gennemskuelige for borgerne


Jeg var for nylig med byrådet på studietur til Gribskov og Greve kommuner for at høre om deres erfaringer med ’konkurrenceudsættelse af plejehjem og hjemmepleje’. Sagens alvor taget i betragtning var det ærgerligt at kun fire partier deltog, nemlig DF, C, V og SF. God udvalgsskik, at sikre sig at udvalgets egne medlemmer kunne deltage, blev ikke fulgt.

Studieturens formål var at styrke dialogen og indhente viden om hvilke fordele og ulemper de forskellige kommuner har gjort gennem deres mangeårige samarbejde med private aktører.

Det er næppe nogen hemmelighed at jeg rent ideologisk mener at ældrepleje er en kerneopgave for det offentlige, så det blev en udfordrende arbejdsdag for mig at være eneste lokalpolitiker fra venstrefløjen, der lyttede til to borgerlige borgmestres lovprisning af udliciteringens glæder.

Udover de økonomiske fordele, som selvfølgelig ikke er uvæsentlige, så handlede lovprisningen om høj oplevet brugertilfredshed, højere service niveau, garanti for 5 bade i det daglige (mod vores 2), øget aktivitetsniveau om eftermiddagen og aftenen på plejecentrene, gode arbejdsforhold for personalet, overenskomster med FOA, 3F og danske sygeplejeråd. Alt i alt forsyningssikkerhed, kvalitet og stabile budgetter.

Jeg kan ikke være imod større tilfredshed hos brugere og pårørende. Jeg vil også gerne sikre de ældre bedre service og mere end to bade om ugen. Og jeg vil selvfølgelig også gerne have at pengene i de kommunale budgetter rækker længst muligt. Og hvis de private udbydere virkelig kan konkurrere med de offentlige institutioner på de bløde omsorgsværdier, og på organisering, ledelse og ældrepleje, ja så skal vi selvfølgelig tage konsekvensen af det.

Men når man hører om noget, der virker til at være for godt til at være sandt, er det det som regel også. Og i dette tilfælde kunne det handle om, at ikke alle relevante oplysninger er lagt frem.

Søllerøds Borgmester Erik Fabrin (V) sagde helt tilbage i 2002 i en artikel i Information: ”Bundlinjen er vel, at ingen af de private virksomheder har kunnet konkurrere med og da slet ikke udkonkurrere den offentlige sektor.”

Og spørgsmålet er om verden har forandret sig så meget siden da? Flere kommuner har i hvert fald taget udlicitering af ældreomsorgen tilbage igen, da de private firmaer ikke har kunnet leve op til det lovede. Her kan nævnes Assens, Søllerød, Farum og Frederiksberg.

I en  rapport fra Rambøll i 2009 gennemgik man Svenske erfaringer med udlicitering i udvalgte kommuner bla. Helsingborg. Der var tale om positive erfaringer med store besparelser, men kort tid efter rapportens udgivelse, blev Carema Care whistleblowet af en lægeansvarlig, der ikke kunne sidde sine daglige erfaringer overhørigt.  Firmaet skar nemlig ned på plejen og førte store overskud ud af landet og forsømte de ældres ve og vel.

Selv Kora, Det Nationale Institut for kommunernes analyse og forskning, påpeger i marts 2014, at resultatet blandt private udbydere på ældreområdet, kan svinge begge veje og er ikke entydigt positivt. De undersøgelser der findes, er mangelfulde.

Og her er vi fremme ved overskriften i mit indlæg. Når vi i Helsingør Byråd skal træffe beslutninger, så skal det ske på et nuanceret vidensgrundlag og vi skal have alle erfaringer på bordet. Både de positive og de negative. Vi får hvad vi konkret betaler for i det private, men måske er der flere niveauer i omsorg og samspil end vi kan beskrive i en serviceplan.

I den konkrete sag har processen desværre været præget af lukkethed for offentligheden, og på trods af henvendelser fra både Ø og SF, om anmodning af gennemskuelighed i sagsfremstillingen i socialudvalget, er sagspunktet fastholdt lukket.

Så åbn den politiske proces. Skab dialog med fagbevægelse, ældreråd og personalerepræsentanter. Åbn dagsordenspunkterne, så borgerne og medarbejdere kan følge med i processen.

Jeg er på SF’s vegne parat til at tage konsekvensen hvis de samlede erfaringer fra forsøg med udlicitering er positive. Men der skal være tale om reelle forbedringer for de borgere det drejer sig om. Og hvis det blot handler om, at der skal tjenes penge på omsorg er jeg ideologisk imod. Hvis flertallet af ideologiske grunde vil noget andet end SF, så er det en del af den demokratiske proces og det har jeg respekt for.

Lad os i fælleskab tage en beslutning på et højt niveau af baggrundsviden. Jeg glæder mig derfor til en studietur til Helsingborg, Søllerød eller Farum.

Bente Borg Donkin
Byrådsmedlem for SF
Medlem af socialudvalget.

Helsingør Dagblad 16 januar 2015
Maden er klaret på fremtidens politiske møder?

Hvor er det rart at erfare, at et stort antal medlemmer vores byråd i Helsingør Kommune åbenbart generelt kan lide og siger ”god” for den mad, som Byrådet har besluttet, skal tilbydes vores ca. 320 medborgere, der har behov for at få leveret deres varme mad ”udefra”. Også betegnet ”ældremad”. Og så er maden endda produceret og leveret fra en producent ”Det Danske Madhus”, som kommunen selv ejer 49% af.

Nu må det så være min og mange andres forventning, at ved alle tilfælde fremover, hvor der skal ske en bespisning med varm mad, i forbindelse med møder i Byråd, udvalg, arbejdsgrupper, arbejdsmøder med gæster mv. i Helsingør Kommune, så er menuen bestemt på forhånd gennem menukortet fra ”Det Danske Madhus”, og maden bliver leveret derfra. Det vil formentlig samlet set ikke kun være en lille økonomisk fordel i forhold til at købe frisklavet mad ”ude fra” fra en lokal restaurent (”mange bække små”), det vil også være en meget kærkommen og politisk relevant signalgivende ”løbende kvalitetskontrol”. Eller tager jeg og andre grundigt fejl og skal høre en masse argumenter for det modsatte, at man ikke vil spise sin egen mad?

Jannik Augsburg
Ulstruphave 9, 3000 Helsingør

24-08-2016

Svingelport
- et følsom arkitektonisk område

Det er glædelig at der er mange borgere der udtrykker skepsis overfor VUC-bygherre projektet som skal foregår på et meget centralt sted, indgang til vores historiske by Helsingør. Det må give byrådspolitikerne et vink med en vognstang ”Svingel” med den store interesse borgerne har for at beskytte vores Helsingør.

Tillader man dette projekt, hvad bliver så ikke det næste med et sådan referencebyggeri… Desværre en negativ synergieffekt.

SF-Helsingør sagde ja til et uddannelsescenter på Svingelport, med den passus at de fredede og bevaringsværdige bygninger skulle indgå i projektet. Dette vil også skabe et unikt studiemiljø som i selv kunne være og blive et aktiv. Let adgang til offentlige transportmuligheder, altså optimalt.

Bent Olsen gode indlæg 24-05 tager et meget vigtig punkt op, nemlig Arkitekturpolitik. Kommunen har haft, ”har” en sådan, som desværre er gået i glemmebogen trods de mange publikationer kommunen har udarbejdet gennem tiderne.. Dette er katastrofalt, da det medfører at projektmagerne kommer til at styre en udvikling, lokalplaner, som vi borgere for eftertiden ikke er tjent med. Et eksempel kommer og bliver det nye Borupgårdcenter. Projektmagerne rejser lige så snart den sidste sten er lagt.

Kommunen afsatte ressourcer i år 2000 i samarbejde med Skov og Naturstyrelsen til udarbejdelse af et Kommuneatlas som blev udgivet. På Svingelport’s adresser er to af bygningerne fredet, og to andre i en høj bevaringsværdi. Det kan ikke være rigtigt, efter det store arbejde med kommuneatlasset at man arkiverer det lodret. Hvad skal vi borgere ikke tænke, når kommunen ikke respekterer, overholder de regler og intentioner de har sat op. Dette uafhængig af politisk ståsted og politisk flertal.

Lad os få og genoplivet en arkitekturpolitik så Helsingør kan komme på danmarkskortet igen og i fremtiden blive et aktiv for kommunen. Det kræver i første omgang ikke at acceptere hvad som helst en projektmager byder ind med. De starter stort, og er tilfreds med halvdelen.

Nu har vi ikke Wiibroe mere, men en tidligere ølreklame sagde, - ”det er en ommer”

SF-Helsingør
Anders Wilsbech

 

Fredede bygninger

Kommuneatlas side 45. Mørkebrun: Fredede bygninger. Rødbrun: Høj bevaringsværdi

 

Nordre Strandvej – kan blive et Ketcher Center
Helsingør Dagblad 15. juni 2016

Hvis Helsingør fodbold engang forventer at komme i superligaen, så må de bygge et stadion til sig selv med de tilskudsregler, TV indtægter og sponsorer der vil være, på det tidspunkt. Gennem længere tid, også politisk har der været debbateret  et stadion-Parkprojekt til 3-cifret millionbeløb. Udgangspunktet har været fodbold og fodbold hvor andre sportsgrene, ikke har haft fokus. Som jeg læste i de oprindelig prospekter, 4 senarier, skulle ketcher sporten ligeledes flytte til noget der ikke forbedrede deres faciliteter. – de kunne være med til at ”betale” de nødvendige parkeringspladser og udenoms arealerne til et fodfoldsstadion.

Lad os antage at fodbolddrengene en dag kommer i superligaen, de bygger deres fodboldsstadion på Gl. Hellebækvej, kunne der f.eks. skabes et ” Ketcher Sports-Center på Nordre Strandvej, Badminton, Tennis og Squash i stedet for et villakvarter. Disse sportsgrene har meget svært ved at fungere i en sportshal hvor der er bane op-stregninger til andre sportsaktiviteter. Bl.a. har og udvikler Helsingør Tennis gode tennisspillere. Ved ikke hvorledes det står indenfor Badminton. Hvis disse fik faciliteter i et Ketcher Center miljø kunne det udvikle sig i lighed med det man forventer af fodbolden. Et sådan miljø kræver ikke det store stadion, lysanlæg, og vil derved samlet kunne blive godt tilpasset på arealerne i volume og højde på Nordre Strandvejs arealerne.

Det vil selvfølgelig indbefatte at kommunen, byrådet ikke pleased entreprenørerne med en byttehandel / kommission, med udstykninger, som oven i købet giver dem lov til en øget byggeprocent på 40%, 5% over det vi almindelige borgere må på Nordre Strandvejs arealer. Et Ketcher Center, vil i højere grad beskytte kystskrænten, den grønne kile som ligger indenfor kystnærhedszonens 300 meter.  Det kunne fastholde en smuk ind- og udkørsel til og fra Helsingør som i dag. Det eksisterende udendørs tennis anlæg kunne så evt. udstykkes til nogle villaer med en byggeprocent på 35%. Den gamle bevaringsværdige badmintonhal renoveret og er overbevist om at der vil være mange der vil byde ind med ideer, koncepter etc.

I lighed med Ketcher sporten skal fodbold og håndbold og andre boldspil og  idrætsgrene selvfølgelig have optimale forhold, men det skal sættes i perspektiv til kommune, og skatteborgernes pengepung. I prospektet ”Helsingør StadionPark”, blev det omtalt, at Parken også skulle afholde Koncerter, andre kulturarrangementer, for at finansiere den daglige drift af Parken. Skal Kommunen så nu konkurrerer med sig selv, Kulturværftet, og samtidig betale penge for det.

Hvis der skulle tænkes stort i superliga regi, kunne man tale med de omkring liggende kommuner om et fælles fodboldstadion. Nu kom FC-Nordsjælland i Farum først men det skal ikke være en forhindring for en sondering. Opland og tilgang vil blive større, og måske bedre grobund for et superliga hold, og måske med mere end 3-4000 tilskuer hver fjerde søndag.

SF-Helsingør sagde nej til Stadion-Park projektet bl.a. grundet det økonomiske astronomiske beløb til en enkelt sportsgren, de forholdsvise ”få” der får glæde af millionerne, når vi samtidig har problemer med at finansiere skoleområdet, institutions- og ældreområdet samt generel vedligehold af kommunen. Vi er nød til at se sammenhænge i fælleskabet Helsingør kommune.

SF-Helsingør
Anders Wilsbech, formand

Værftshallerne – ny borgerinddragelse efterlyses
9. juni 2016 - Helsingør Dagblad

Debatten om hvad Værftshallerne  i Helsingør skal bruges til, blusser op fra tid til anden. Senest her i de sidste 2-3 ugers tid. Og altid, synes det som om, med 2 poler: Den ene, med meget konkrete forslag, og den anden pol ”nu må vi lige vente og se, meget kunne komme på tale, der arbejdes på sagen”.

Det må ske nu
Som borger sidder man tilbage og mangler et overblik, og mangler endnu mere igen at blive draget ind i processen med fremtidens valg. I 2014 var der borgerinddragelse og siden har vi som borgere ikke været tæt på sagen. Det må ske nu. Nogen må have et overblik, som kan præseneres for kommunens borgere. Et katalog over det, som man arbejder med, som kunne bliver en del af fremtiden. Så der kan ske en ny proces med temperaturmåling og idegenerering. Der  tales om ”madboder”, skoleskibe og Dampskibet Bjørn, uddannelse, Teknisk Museum, hallerne til ”events” og koncerter, samt givetvis meget mere og nytænkte ting. Det er jo ikke alt der udelukker hinanden. Dele af et Teknisk Museum kan kombineres med spiseområder. Arbejdende værksteder til skibe, som kan kombineres med uddannelse. I dag står hallerne fri til events, også til loppemarked, genbrugsmarked, vinmesse etc., men er det de i fremtiden skal bruges til ?

Det, der kunne være rigtig interessant for os borgere er, at alle de gode forslag som for øjeblikket synes interessante, tiltrækkende, ikke urealistiske etc. , at de kom på en samlet oversigt med faktuel information om krav til facilliter, m2 mv. At der samtidig blev fremstillet en plan, der gik ud fra, at hvis alle disse gode forlag skulle være der, hvordan kunne det så lade sig gøre, måske ved at klippe en hæl og en tå hist og pist. Måske renovere hallerne så de kan indeholde 2 etager, og evt. grave ud.
 
Borgermøde
Der bør Indkaldes til et borger-status møde, for lige nu synes det som om, at der overfor os borgere køres ”hemmelig hule-legen”. Nu er der gået 2 af de 5 år, som har været oplyst som tidsfaktor for en beslutning. Det der kan ske er, at pudselig beslutter Byrådet noget uden at borgerne blev rigtigt inddraget synderligt. Det er desværre set før … det er også borgernes skattekroner vi taler om.

SF- Helsingør glæder sig til at der bliver sat dato på ”Hallernes borgermøde”.
Mødet kunne bl.a. startes med et indlæg af de to arkitektstuderende Niklas og Nicolay afgangsprojekt, præsenteret kort i Nordsjælland, da de i hvert fald har gjort nogle samlede tanker omkring et kulturhus.

SF-Helsingør
Jannik Augsburg og Anders Wilsbech